Dagstur fra Gudhjem: Sejltur, vandretur, frokost

18. april 2022 - 24. juni 2022

Oplev det bedste ved Bornholm på én dag!

Nyd en sejltur på Østersøen, vandretur i smuk natur og frokost på Stammershalle Badehotel.

Turen starter i Gudhjem med en sejltur med båden M/S Thor til Helligdomsklipperne. Herfra går turen til fods forbi Danmarks største vandfald i Døndalen, langs klippekysten og gennem smukke Troldskoven.

Jeres guide på turen fortæller historierne langs ruten – fx om hvordan en istidsgrotte er havnet midt i inde i skoven, hvem der har boet i den, og hvorfor der har boet en løve i badehotellets baghave!

Endelig slutter turen med en frokost med bornholmske specialiteter på Stammershalle Badehotel.

Turene foregår alle fredage i maj og juni med afgang kl. 10.10 fra Gudhjem Havn.

Program
Kl. 10:10 Velkomst ved Gudhjem Havn – ved M/S Thors anløbsplads
Kl. 10:20 Afgang med M/S Thor
Kl. 10:50 Helligdomsklipperne
Kl. 12:45 Frokost på Stammershalle Badehotel

Frokost på Stammershalle Badehotel
Stammershalle Badehotel serverer en skøn frokost bestående af koldrøget østersølaks med salat, hjemmebagt brød og smør. Dertil kan der tilkøbes drikkevarer, kaffe og dessert. Læs mere om det historiske badehotel her.

Sejltur med M/S Thor
I går ombord på det historiske træskib M/S Thor i Gudhjem Havn, og derfra går sejlturen langs klippekysten fra Gudhjem til Helligdomsklipperne, hvor turen går videre til fods derfra. Undervejs på sejlturen fortæller skipperen om sagn fra vikingetiden og historierne bag navnene på klipperne langs ruten. Sejlturen tager ca. en halv time og er udendørs. Se mere om sejlturen her.

Vandretur med guide
Vandreturen ledes af en turleder. Ca. 5 km med stop langs ruten, der tager ca. halvanden time. Ruten går fra Helligdomsklipperne til Døndalen Vandfald, langs klippekysten og gennem Troldskoven og til Stammershalle Badehotel. Afhængig af vejret kan der være mudret på stierne særligt i Døndalen. Husk vandrestøvler eller andet godt fodtøj.

Transport tilbage til Gudhjem
Transport fra Stammershalle Badehotel sker på egen hånd. Fra busstoppestedet foran Stammershalle Badehotel går der busser mod Gudhjem, Allinge og Rønne. Bussen tilbage til Gudhjem tager 11 minutter. Den 6. maj med afgang kl. 13.23, 14.08, 15.11 mod Gudhjem samt kl. 13.38 og 14.00 mod Allinge. Bustiderne bliver opdateret her løbende, når disse bliver offentliggjort af BAT.

Regler og vilkår
Der er et begrænset antal pladser på hver tur, og tilmelding er først-til-mølle. Turen skal bookes og betales online på happyhike.dk frem til turdagen. Turen gennemføres uanset antallet af deltagere. Betalingen er bindende og refunderes ikke. Afmelding kan ske til Maria Mellander på maria@happyhike.dk og på telefonnummer 25 21 02 20.

Børn
God tur til børn fra 8 år. Pris for børn (under 12 år): 449 kr. Kontakt turlederen ved tilmelding.

Kontakt
Se mere info på happyhike.dk. Spørgsmål til turen kan stiles til turleder Maria Mellander på maria@happyhike.dk og telefonnummer 25 21 02 20.

Inspiration til ture
Se billeder fra turene og få inspiration til flere ture på Bornholm på Facebook og Instagram.

Hvornår:

27
maj

10:10 - 13:30


03
jun.

10:10 - 13:30


10
jun.

10:10 - 13:30


17
jun.

10:10 - 13:30


Priser:

Pris per person - inkl. sejltur, guidet vandretur, frokost

499 kr.

Adresse:

Ejnar Mikkelsensvej 21
3760 Gudhjem




Tags: Bådfart, Bæredygtig, Børnevenlig, Folkemøde, Forår, Gourmet, Gudhjem, Guidet tur, Havn, Havudsigt, Historie, Kristi Himmelfart, Kultur, Kyststien, Madoplevelser, Natur, Outdoor, Påske, Pinse, Restaurant, Seværdighed, Store bededag, Strand, Vandretur

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00