16. april 2023 - 16. april 2023
NORDIC STRING QUARTET bestående af Heiðrun Petersen og Mads Haugsted Hansen, violiner, Daniel Eklund, bratsch og Lea Emilie Brøndal, cello, spiller værker af Heise, Dvorák og Grieg.
Nordic String Quartet blev dannet i 2013. Kvartetten har i 2019 indspillet både Pelle Gudmundsen-Holmgreens samlede strygekvartetter og danske Nancy Dalbergs samlede strygekvartetter i samarbejde med pladeselskabet Dacapo. Begge indspilninger vandt P2 priser som f.eks. Årets Klassiske Album. Nordic String Quartet har en særlig forkærlighed for Nordens komponister. Ikke blot de ældre komponister, som Nielsen, Grieg og Sibelius, men også mere moderne komponister, som Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Hans Abrahamsen og Per Nørgård spilles med begejstring.