Bornholms Musikforening: Duo Diathéseis

22. November 2020 - 22. November 2020

Duo Diathéseis består af de unge musikere violinisten Christine Bernsted og pianisten Ramez Mhaanna, hvis samarbejde startede da begge musikere modtog Léonie Sonnings talentpris i 2019. Begge musikere har studeret og turneret i udlandet, bl.a. i Rusland, Østrig, Kina og Australien.

De har hver især vundet priser ved konkurrencer såsom Melbourne International Violin Competition, Golden Music Awards i New York, 1st Vienna Music Competition og “Musica Classica” i Moskva.

Begge musikere har været udvalgt til at være solister med Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums symfoniorkester og vundet priser ved konservatoriets legatkonkurrencer.

Violinist Christine Bernsted har på trods af sin unge alder allerede udmærket sig som 1. prisvinder ved flere store violinkonkurrencer i ind- og udland, som har ført til hendes debut i blandt andet Carnegie Hall i New York, i Kammermusiksaal i Berlinerphilharmonien og i Royal Albert Hall i London. Senest vandt hun i 2018 1. pris i Melbourne International Violin Competition i Australien. Hun er nu optaget i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København hos Eszter Haffner og hos Boris Kuschnir i Wien. Christine modtog i 2019 Léonie Sonnings Talentpris og Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris. Hun spiller på en fransk Auguste Bernadel violin fra 1836 givet til hende af en privat fond.

Pianist Ramez Mhaanna har dansk-libanesisk-russisk baggrund og har flere omfattende koncertturneer bag sig i ind- og udland, heriblandt i særdeleshed i Kina og Rusland. Ramez tog sin bacheloruddannelse fra Gnessins Musikakakemi i Moskva og tog herefter sin kandidatgrad hos Amalie Malling på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han også blev optaget i solistklassen i 2018. Ramez modtog i 2019 specialprisen for bedste fremførsel af dansk repertoire ved Duo Lied Competition i København og sølvmedalje ved 1st Vienna International Music Competition.

Hvornår:

22
Nov

15:30 - 17:00


Priser:

Medlemmer af Bornholms Musikforening 70 kr., gæster 110 kr., unge under 25 gratis

Dørene åbner kl. 15.

Adresse:

Aa Kirke
Storegade 2
3720 Åkirkeby


Tags: Aakirkeby, Efterår, Koncert, Kultur, Musik

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00