04. oktober 2023 - 04. oktober 2023
Vi åbner Lytteklubbens sæson med en aften med venstrefløjsmusikeren Arne Würgler, som fortæller og synger om dengang unge drømte om at lave verden om. Og hvad der siden skete
Hør en altid aktuel sangskriver, der som ung forelskede sig i de gamle danske sange og svor at synge på dansk.
Genoplev de gamle sange og vores fælles historie fra den sorte skole i 50’erne, 60’ernes og 70’ernes oprør med pandebånd, kollektiv og fri kærlighed, 70’erne med EF-afstemning og Melodi Grand Prix, krig, krise, klassekamp og kærlighed.
Oplev et bud på mangfoldighed, den fælles historie og ikke mindst – den gode fest. Arne Würgler er den musiker, der har spillet allerflest gange foran Christiansborg slot. Sangeren, hvis musik i sin tid blev bandlyst af politikeren Erhard Jacobsen! Det bliver en aften med masser af musik og humor, hvor der lægges vægt på publikums aktive medvirken.
Tilmelding: Bestil gratis plads på e-mail roennebibliotek@brk.dk eller tlf. 5692 6800.
Læs mere om Bornholms Folkebibliotekers lytteklub for rytmisk musik.