27. juli 2022 - 27. juli 2022
Fra de små værtshuse for mere end 40 år siden, via spillestederne og festivalerne til sidste efterårs stort anlagte og udsolgte jubilæums-turné i landets største koncerthuse. Og som altid: Alene med diverse strengeinstrumenter, sangene og de dertil hørende anekdoter og rablerier.
Det er syvende år i træk, at Allan Olsen gæster Ekkodalshuset.
For Allan Olsen er der ikke den store forskel på at optræde fra en lille Bornholmsk restaurant-scene eller i Det Kongelige Teater. Det er samspillet med publikum, der skaber magien.
Hundredvis af sange, 20 pladeudgivelser, 2 bogudgivelser, 4 Grammies /Music-Awards og mange andre udmærkelser, samt tusinder af koncerter senere… alligevel er det på scenen foran – og sammen med sit store trofaste publikum, Allan Olsen for alvor glimrer, og fortsat udvikler sin sublime sangskrivning og optræden.
En aften i selskab med Olsen er ikke så tosset endda…
Koncerten er open air og starter kl. 19:00.
Adgang til sceneområdet kan ske fra kl. 18:30.
Tags: Aakirkeby, Musik, Restaurant, Sensommer, Seværdighed, Sommer