22. juni 2023 - 22. juni 2023
Jytte Larsen og Jan Wredstrøm, Åvej 30, 3700 Rønne. Her er vi inviteret indenfor i en fin lille byhave med snoede stier rundt i alle hjørner af haven med hyggekroge, siddepladser/bænke, hvor man kan nyde roen og fuglesang. Havedam, drivhus, en nedsænket rund terrasse. Flere stolper, hvor kaprifolier gror op ad og danner små trækroner, clematis og stauder. Biodiversitet er også et must, både i haven og udenfor hækken.
Annette Sjøholm og Poul Olsen, Smedegårdsvej 40, 3700 Rønne. En have med ca. 30 forskellige frugtbuske og træer, som hjertenød, fourberries og blåbær, som står i bede med stauder, roser og græsser, desuden køkkenhave med blomster til afskæring, drivhus og flere hyggelige siddepladser placeret rundt om i haven, shelter med bålplads og ikke mindst bistader.