Administrativ profil med projektledelse i bagagen

Destination Bornholm ApS søger administrativ profil med projektledelse i bagagen til arbejdet med at styrke Bornholm

Vi er i fuld gang med en vigtig opgave, nemlig at udvikle og markedsføre turismen med særlig fokus på foråret, efteråret og vinterperioden. De mange aktiviteter skaber behov for support til vores administration. Derfor søger vi en profil, der kan understøtte både vores direktør i forhold til administrative processer, og vores forretningsudvikler i forhold til projektledelse og praktiske forhold omkring driften af tiltag indenfor forretningsudvikling.

Dine opgaver vil inkludere blandt andet udarbejdelse af ansøgninger til puljeordninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og efterfølgende projektledelse sammen med forretningsudvikler, udarbejdelse af høringssvar, løbende opfølgning på lovmæssige forhold som spam-lovgivning og lign.

Du:

  • har baggrund og erfaring indenfor projektledelse og muligvis også en uddannelse indenfor faget
  • har kvalifikationer med hensyn til skriftlig kommunikation med myndigheder og fonde
  • arbejder struktureret og har sans for prioritering i en hverdag, hvor flere opgaver ligger på dit bord samtidig
  • tager ansvar og arbejder selvstændigt under de rammer, der er sat
  • har gerne forståelse for turisme og sammenhænge på tværs af værdikæden
  • nyder at gøre en forskel og levere sammen med dine kollegaer
  • er løsningsorienteret og fortrolig med Microsofts Officepakke – herunder ikke mindst excel og supplerende værktøjer indenfor projektledelse

Vi tilbyder:

  • en fuldtidsstilling på forventet 37 timer hvor der er mulighed for flekstid først og sidst på dagen
  • et virke i en organisation som arbejder strategisk med øens udvikling
  • muligheden for at være en del af et hold kollegaer med godt kollegaskab og fælles aktiviteter i en flad og uformel organisation med stor berøringsflade ud til mange interessenter
  • muligheden for at være med til at skabe flere længerevarende ansættelser og flere fuldtidsjobs på Bornholm. I dag skaber Bornholms turisme samlet en omsætning på 3 mia. kr.

Du bliver ansat hos Destination Bornholm ApS, som er det bornholmske turisterhvervs markedsførings- og produktudviklingsorganisation med to hovedopgaver: At markedsføre Bornholm overfor turister og at understøtte produktudviklingen i det bornholmske turisterhverv.
Du kan læse mere om os på bornholm.info/erhverv og finde information om turisme på bornholm.info 

ANSØGNINGSFRIST: 22. juli. Samtaler afholdes i uge 31 og 32.
Motiveret ansøgning og CV fremsendes til direktør Pernille Kofod Lydolph på pernille@bornholm.info.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du ligeledes velkommen til at rette henvendelse enten på mail pernille@bornholm.info og eller på telefon 24271004.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00