Et samlet Bornholm klar til Skandinaviens største feriemesse

Bornholm viser igen flaget ved Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle i Herning, i den kommende weekend. Den bornholmske stand byder både på gamle kendinge men også masser af nyheder.

Vinter er lig med feriemesser i ind- og udland. I de kommende dage er det jyderne og andre, der finder vej til Herning, der får mulighed for at se eller gense, hvad Bornholm har at byde på. Ligesom de mange foregående år, er den bornholmske turismedelegation at finde på Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, som afholdes i Messecenter Herning 23. – 25. februar 2018.

Bornholm råder over en stand på næsten 400 m2 med både 7 m høj rundkirke, røgeriskorstene og bindingsværkshuse.  Standen har fokus på overnatning, oplevelser, aktiv ferie og fødevarer. Der vil således være rig mulighed for at smage på bornholmske lækkerier. Bornholm på Hjul med Jan Gildam er klar med smagsprøver mens Bornholms Madkulturhus Gaarden fortæller den gode fødevarehistorie og har masser af nyheder med fra fødevarefronten. Fokus vil også være på transporten til øen. Det er nu endnu lettere og billigere at rejse til Bornholm, også fra Jylland. Med direkte fly fra flere lufthavne i Jylland samt billigere færgebilletter, er Bornholm nu endnu mere tilgængelig end tidligere.

Bornholmerne lokker med div. konkurrencer, både på standen og på Facebook og Instagram. Der bliver igen mulighed for at møde Krølle Bølle men også at få information om alt det nye, der sker på øen, fx det nye besøgscenter på Hammershus og Bornholms Madfestival, der ser dagens lys for første gang i 2018 samt meget meget mere”

Den bornholmske turistbranche støtter godt op om messen. 14 aktører er gået sammen om den bornholmske stand. Mange af dem er gengangere, men flere nye har også fundet vej. Destination Bornholm har koordineret tiltaget og støtter derudover op om den bornholmske messedeltagelse med både økonomi, messeudstyr og personaleressourcer på standen.

 

Sidste år besøgte ca. 60.000 personer messen i løbet af de 3 dage, så den bornholmske stand kan se frem til nogle travle dage. I kan møde Bornholm i Danmarkshallen på stand C2670.

 

Udover feriemessen i Herning, er Destination Bornholm også tilstede på de tyske messer i Hamburg og Berlin i februar og marts.

 

 

Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til Destination Bornholm,

Pernille Kofod Lydolph 24271004 eller pernille@bornholm.info.

På den bornholmske stand i Herning er kontaktperson Kristina Lindberg, 26162094

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00