Invitation til Destination Bornholms ordinære generalforsamling 2020

Medført af §6 i de nugældende vedtægter for Destination Bornholm ApS indkaldes hermed til ordinær generalforsamling d. 23. september 2020.

Opdatering 21. september:

Som bekendt har regeringen vedtaget nye tiltag til håndteringen af de stigende smittetal.

Det er tilladt også fortsat at afholde og deltage i arrangementer, hvis deltagerne i det væsentligste sidder ned, og vi har derfor valgt at fastholde afholdelse af generalforsamlingen.

Vi har dog flyttet arrangementet til Green Solution House, hvor der er bedre mulighed for at holde afstand til hinanden. Beværtningen er tilrettelagt, så smitten også her minimeres, men GSH gør opmærksom på, at kaffe/the/vandkander er på fælles kander. Der står dog håndsprit ved bordet, og vi opfordrer alle til at gøre brug af dette, når man tager drikkelse.

Der er ikke krav om mundbind, da vi ikke sidder/færdes i restauranten.

Bemærk at de generelle regler gælder også i denne forbindelse: Undgå håndtryk, kindkys og kram og begræns generelt tæt fysisk kontakt. Hold 1 meters afstand.

Vi glæder os til at se jer.

Dato og tidspunkt

Onsdag d. 23. september 2020
Kl. 15.00–17.00

Sted

OBS! Generalforsamlingen er flytte fra Pension Slægtsgården til Hotel GSH som følge af COVID-19-retriktioner.

Hotel GSH
STRANDVEJEN 79
DK-3700 RØNNE

Tilmeldingsfrist

Af hensyn til den praktiske afvikling bedes du tilmelde dig senest den 21. september kl. 12.00 på telefon 5695 9500 eller pr mail: administration@bornholm.info

Dagsorden

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning til godkendelse samt beslutning om overskuddets anvendelse eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Bestyrelsens handlingsplan for det nye år.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Bestyrelsesvalg – på valg er:

  • Rasmus Lund,
    opstillet for Hoteller/feriecentre med mere end 40 værelser på Bornholm. Rasmus Lund modtager genvalg.
  • David Hunt,
    opstillet for Hoteller/feriecentre med færre end 40 værelser, Bed and Breakfast og vandrerhjem på Bornholm. David Hunt modtager ikke genvalg.
  • Jacob Bjerring,
    opstillet for Attraktionerne på Bornholm, defineret som museer, historiske monumenter og bygninger, forlystelsesparker og lign. Jacob Bjerring modtager genvalg.

Afgang i opstillingsperioden:

  • Allan Beyer,
    opstillet for Camping på Bornholm. Allan Beyer ønsker at udtræde grundet afhændet virksomhed.

 

På bestyrelsens vegne

Pernille Kofod Lydolph
Direktør

f. Kirstin Blomgren
Formand

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00