Har du også hørt flere svenske gloser rundt omkring i de bornholmske gader denne sommer? Destination Bornholm har, gennem hele foråret, gennemført massive markedsføringskampagner for at få de svenske gæster tilbage til Bornholm. Øen har, igennem de senere år, haft udfordringer med at tiltrække svenskere, ikke mindst pga. af den svage svenske krone. Sverige er et vigtigt marked for Bornholm og samtidig et område med et stort vækstpotentiale. Svenskerne er prisbevidste, og rejser gerne udenfor sommerperioden, når prisen er lavere. Derfor passer de rigtig godt ind i ønsket om sæsonforlængelse. Den korte rejsevej skaber endvidere potentiale for genbesøg.
Markedsføringsindsatserne har været koncentreret i Syd-og Vestsverige. Coronakrisen har sat ekstra fokus på tryghed og sikkerhed, og Bornholm kan tilbyde det, som svenskerne værdsætter mest – nærhed og mulighed for at tage bilen på ferie.
For at styrke fortællingen om Bornholm, har Destination Bornholm valgt kanaler, der gør det muligt at dykke lidt dybere. Et samarbejde med mediegiganten Bonnier, har gjort det muligt at producere en række artikler, som er publiceret i store svenske medier. Videoer på YouTube har også været en del af tiltaget. Bornholm har derudover vist sig frem på digitale skærme på togstationer i Malmø og Helsingborg. Kampagnerne har resulteret i 30,5 mio. visninger.
Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm udtaler: