129 år gammel skonnert skal bringe Bornholm til Aarhus

Weekenden inden Kristi Himmelfartsferien sætter skonnerten Freia kurs mod Aarhus. Det sker som led i et anderledes markedsføringsfremstød for Bornholm. Bag initiativet står Foreningen Freias Venner i samarbejde med Destination Bornholm

Weekenden inden Kristi Himmelfartsferien 2026 sætter den historiske skonnert Freia sejl fra Bornholm med kurs mod Smilets By. Hvis vejr og vind tillader det, ankommer skibet med bornholmske produkter og en solid besætning til Aarhus tirsdag inden solnedgang.

Planen er at skabe en levende bornholmsk enklave på kajen ved Hermann Sallings Plads i Kristi Himmelfartsferien. Her kan bornholmske virksomheder opstille salgsboder og sælge deres varer direkte til publikum. Desuden er der planer om flere musikalske oplevelser. Allerede nu har en række aktører meldt sig på banen. Det gælder blandt andet overnatningssteder, oplevelsesaktører samt producenter inden for mad og kultur.

Togtet gennemføres i et samarbejde mellem Foreningen Freias Venner og Destination Bornholm, der vil bruge den 129 år gamle skonnert som platform for at skabe synlighed om Bornholm i Aarhus.

– Med Freia skaber vi en anderledes og autentisk ramme for at fortælle historien om Bornholm. Skibet i sig selv vækker nysgerrighed, og det giver en unik mulighed for at invitere aarhusianerne helt tæt på øens produkter, kultur og iværksætteri, siger Henrik Olsen, formand for Foreningen Freias Venner.

Projektet gennemføres som et pilotprojekt med ambitionen om at gøre togtet til Aarhus til en tilbagevendende tradition for den bornholmske turistbranche

Vi ser det som en unik mulighed for at vise Bornholm frem i Aarhus, og vi har allerede oplevet en flot opbakning fra vores medlemsvirksomheder i turisterhvervet. Vi håber på, at endnu flere har lyst til at være med allerede i år, så projektet får god vind i sejlene og forhåbentligt kan blive en fast tradition”

Deadline for tilmelding til togtet til Aarhus er den 20. april. Hver virksomhed betaler en pris, der svarer til de omkostninger, der er ved sejladsen samt et bidrag til afholdelsen af eventet på havnen i Aarhus. Man er velkommen til at bidrage med alt fra produkter til kreative indslag i Aarhus.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00