Møde Gitte Tvilling og teamet på Folkemødet

Bornholm melder klar til Folkemødet og ser frem til at tage imod masser af gæster de kommende dage. Destination Bornholm er naturligvis også tilstede på Folkemødet. Udover at deltage i en række events og debatter, er Destination Bornholm en del af Bornholmerhuset på Kirkepladsen.

 

Destination Bornholms nye direktør Gitte Tvilling tiltrådte sin stilling den 1. april. De 2 første måneder er gået med at lære organisationen, de ansatte og erhvervet at kende. Det er blevet til masser hilse-på møder og Gitte Tvilling føler sig rigtig godt modtaget både på øen og i branchen.

Under Folkemødet får alle bornholmere og andre, der har lyst til en snak med Destination Bornholms nye direktør og hendes team, mulighed for at kigge forbi og sige hej. Destination Bornholm er en del af Bornholmerhuset på Kirkepladsen ( K22 ) og inviterer til snak og hygge lørdag den 15. juni mellem kl. 14.00 – 16.00.

Destination Bornholm har gennem de sidste mange år været en del af en samlet turisme tilstedeværelse, nemlig Turismeministeriet på Kampeløkken Strand. Sammen med bl.a. Visit Denmark, Horesta, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhverv m. flere, har der gennem årene været arrangeret masser af events og debatter. Sådan bliver det ikke i år. Efter lange og mange snakke i løbet af året, besluttede de involverede parter allerede i februar, at der ikke i år bliver et fælles telt.

Årsagerne er flere, med en knap så attraktiv placering og med en lavere tilslutning af turismeaktører som de væsentligste. Hvor der tidligere har være 12-13 organisationer, var der i år kun opbakning fra 5-6. Det er ikke repræsentativt nok for branchen og dermed også en bekymring om der kan skabes indhold nok. Beslutningen skal også ses i lyset af at Turismeministeriet i lidt for høj grad blev en debat for branchen selv uden betydelig politisk deltagelse og med for få mennesker i teltet.

Det betyder på ingen måde, at der ikke er turismerelaterede debatter på programmet under dette års Folkemøde. De bliver blot færre men måske bedre. Ved ikke at være bundet til ét sted under Folkemødet frigiver dette derimod tid og ressourcer for Destination Bornholm til at være en del af en lang række debatter, som har relevans for turismen på Bornholm. Se udvalgte events i vedhæftede.

Destination Bornholm glæder sig til at byde alle udenøs gæster og bornholmere til Allinge. Folkemødet er alt det, verden har for lidt af, og Bornholm har netop alt det vi alle sammen har brug for.

 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00