52-årige Gitte Tvilling er i øjeblikket direktør for Landbrugslotteriet, hvortil hun i 2019 blev hentet fra en stilling som marketingchef i Tivoli. Hun overtager direktørstolen hos Destination Bornholm d. 1. april.
”Bestyrelsen er virkelig glad for at have fundet en kandidat med både relevante faglige kompetencer, erfaring fra turisterhvervet, og de rette menneskelige egenskaber til at lede Destination Bornholm og opretholde det høje ambitionsniveau, vi har for turismen på øen,” udtaler Kirstin Blomgren, formand for Destination Bornholms bestyrelse.
Gitte Tvilling er cand. merc. i økonomisk markedsføring og har en MBA fra Henley Business School.
Hun er bornholmsk gift og har familie på øen, men bor i dag i København. I forbindelse med tiltrædelsen flytter hun med sin mand til Bornholm, hvor de allerede ejer det hus, som skal danne rammen om deres nye liv på øen