Tyske journalister vilde med vinter Bornholm

11 tyske journalister besøgte Bornholm i den forgangne weekend, og de var meget begejstrede for alt det, øen byder på netop nu.

Bornholm er populær som aldrig før, og muligheden for at trække gæster til øen om vinteren har aldrig været større. Mediernes interesse for Bornholm om vinteren er ligeledes stor. Derfor inviterede Destination Bornholm, i samarbejde med Visit Denmark Tyskland, en række tyske medier på besøg 12.-15. december. På presserejsen deltog hele 11 journalister fra medier som Deutsche Presse Agentur (DPA), forbrugermagasinet Öko-Test og RND Redaktionsnetzwerk Deutschland, som leverer rejseartikler til 30 dagblade. Faktisk meldte hele 24 medier tilbage, at de gerne ville deltage, så det er de største og mest interessante, der blev udvalgt til at komme til Bornholm. Flere af journalisterne har tidligere besøgt Bornholm om sommeren, men synes, at Bornholm er og kan noget helt specielt om vinteren. Lea Weber, pressechef i VisitDenmark Tyskland, udtaler

De tyske medier har vist en overvældende interesse for at besøge Bornholm om vinteren. Det skyldes selvfølgelig, at det er noget nyt, at stadig flere holder åbent om vinteren, men også fordi Bornholm er et oplagt valg, hvis man ønsker et pusterum. Journalisterne var meget imponerede over Bornholm som vinterdestination. Kombinationen af den smukke og rå natur, de gode spisesteder, de vinteråbne attraktioner og butikker og ikke mindst den afslappede og hyggelige stemning overalt på øen, fik endda flere af journalisterne til at ytre, at her vil de meget gerne bo”

Den tyske pressetur er en af en lang række tiltag for at skaffe flere turister til Bornholm i vinterperioden. Det er en længerevarende satsning, der vil indbefatte både udviklingsaktiviteter samt markedsføring af disse. Vinterturisme er et helt nyt indsatsområde i Destination Bornholms kommende strategi 2020-2023. Blandt indsatsområderne er:

• En koordinerende og samlet indsats for at få flere vinteråbne virksomheder
• Fælles markedsføringstiltag med overnatningssteder og Bornholmslinjen, herunder en øget presseindsats med særlig fokus på vintermånederne

Bornholms stærke brand, de ovenstående tiltag samt de billige færgebilletter og helårssejlads til og fra Tyskland, er gode forudsætninger for at Vinterøen Bornholm kan blive en succes og til gavn og glæde for hele Bornholm.

Endvidere har Politiken tidligere på måneden også besøgt Bornholm med vinterfokus. Omtalen forventes bragt i Politiken primo januar.

Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til Destination Bornholm,
Pernille Kofod Lydolph 24271004 eller pernille@bornholm.info eller Helle Mogensen 24657040 eller hellem@bornholm.info

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00