Bliv en del af Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival 2019

Madfestivalen, der så dagens lys for første gang i 2018, var en stor succes. Derfor kalder arrangørerne til fødevarefest igen i juni 2019. Alle, der serverer og leverer madoplevelser kan være med.

Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival løb af stablen første gang i 2018. En lang række spændende og velsmagende tilbud blev gennemført i uge 26. Mere end 40 fødevarevirksomheder deltog og det blev til 75 events i løbet af festivalens 5 dage. Ca. 1000 gæster, både bornholmere ( 40 % )  og turister ( 60 % ), besøgte madfestivalen. Arrangørerne Destination Bornholm, Bornholms Landbrug & Fødevarer samt Gourmet Bornholm er klar til at gentage succesen og inviterer til gastronomiske oplevelser igen 23. – 27. juni 2019 og hele Bornholm er festivalplads. De 3 aktører har dog følgende mål og ønsker til festivalen i 2019.

  • Flere besøgende gæster- gerne en fordobling i forhold til 2018
  • Flere aktører, der byder ind med madoplevelser

 

Thomas Bay Jensen, Bornholms Landbrug og Fødevarer udtaler:

For at udvikle festivalen har vi brug for endnu større mangfoldighed i udbuddet af madoplevelser. Vi håber samtidig at kunne fordoble deltagerantallet i 2019”

For at dette skal lykkes, er der brug for flere fødevareaktører, der byder ind med madoplevelser under madfestivalen. Hvis din virksomhed har lyst til at bidrage med en madoplevelse under Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival, send gerne en mail til madfestival@blf.dk inden 4. marts 2019.

 

Spørgsmål til nærværende pressemeddelelse bedes rettet til arrangørgruppen: Konsulent Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug & Fødevarer på 2462 2384, Temakoordinator Peter Juhl, Destination Bornholm på 5693 0341, Sekretariatschef Mikkel Bach-Jensen, Gourmet Bornholm på 2030 2820

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00