I Sandvig ligger Sandvig Is Kalas. Det er en perle i en perle. Alt ved stedet sidder lige i øjet. Ejerne, medarbejderne, lokationen, indretning, kagerne, kaffen, maden og ISEN. Isen er den bedste vi har smagt nogensinde. Huset er delt op i café og ishus, det ligger sådan lidt oppe på en klippe. Nedenfor er der en lille strand med fiskenet og sandsager til ungerne und alles. Den sidste dag inden vi skulle hjem, sad vi udenfor og spiste is og jeg så en ung kvinde komme med sin barnevogn, med sit sovende barn. Barnevognen blev parkeret i skyggen, mens kvinden tog forklæde på og stillede sig bag is-baren. Så stod hun der og solgte is, mens hendes lille barn boblede i skyggen. Jeg sad og betragtede den lille scene og blev helt varm om hjertet. Tænk at det lige kunne lade sig gøre. For os sagde det meget om hele stemningen, som findes over det hele på øen.
I Sandvig er der ingen røgerier, men det er der lige henne i Allinge. To styks og de er begge gode. Vi kan ikke være på Bornholm uden at spise røget sild og helst udformet som en “sol over gudhjem”. Allinge er en rigtig fin lille havneby, vi slentrede i de små gader og endte nede ad en sti som førte til en rigtig fin lille strand. Der var ligesom sådan et dæk, hvor man kunne hoppe direkte ud på det dybe. Der legede ungerne længe med sten og sand, mens vi kunne sidde og nyde solen og udsigten. Altså de legede oppe på dækket, det var for koldt for dem at springe i dybet. Det var der dog et par andre børn, som gjorde og det sad vores og betragtede længe.
Hvis man tager til Sandvig om sommeren, er der også en kæmpe minigolfbane, mine børn elsker minigolf. Især ham på otte som elsker alt, hvor der er konkurrence indbygget.
Næste gang vi tager til Bornholm, så er byen Vang på listen over byer vi må udforske. Den har jeg hørt meget godt om og vi har aldrig nået at besøge den.