Bornholm er eksotisk og lige inden for rækkevidde! Bornholm er unik i den danske natur. Det gør at skolens Outdoor-hold kan finde udfordring og spænding overalt. Bornholm har lange traditioner for at huse kreative kunstnere og fordybelse i kunsthåndværk som keramik og glas, kunst og smykker, hvilket du kan lære her på højskolens kreative linjer. Øen er også fuld af idérige iværksættere indenfor perma-kultur, havvind, øl/ snaps/ gin/ røgerier/ honning/ spaghetti/ svampejagt og kombucha. Dem samarbejder Jordforbindelse med. Hverdagen fyldes af vandreture, badning, kajakture, sanketure og klatreture. Der er fester og sjov både på skolen og på de lokale spillesteder i de hyggelige byer på øen. KURSER: Fra januar til juni og fra august til december har vi 2 lange kurser. Nedenfor finder du vores fire hovedlinjer på de lange kurser. Med hele to hovedfag kan du lave utraditionelle fagkombinationer. OM SOMMEREN omstiller skolen til 8 ugers livlig aktivitet af korte kurser, som skolen også har en meget lang tradition for at afholde med fulde huse under den bornholmske sol. Du finder mere information om vores korte kurser her.
byggeri_cropped

Jordforbindelse

Øko-iværksætteri, let byggeri, øko-jord og natursyn

Jordforbindelse er læren om sund jord og du lærer også at svinge en hammer. Det er for dig som ønsker at komme tættere på naturen, som ønsker en forbindelse mellem teori og praksis i samliv med den jord vi lever på, få fingrene i mulden samt bygge og tømre i fællesskab med kammeraterne. I de kolde måneder bygger I mest, i de varme måneder planter, sår og sanker I. Der er bålmad, røgeri og kombucha. Bornholm har et helt miljø af unge iværksættere -og dem møder du og får inspiration af på faget.

Læs mere om hovedfaget jordbindelse →
bornholm-rapelling

Outdoor

Klatring, rappelling, kajak, overnatningsture og meget mere

Outdoor er for dig, som gerne vil bruge dine kræfter og dit overblik i naturen, aktivt hele året. Her kan du prøve kræfter med den unikke, bornholmske natur på et hav af forskellige måder inden for disciplinerne fra friluft og adventure. Din lærer har drevet eget succesfuldt outdoorfirma på Bornholm i mange år og indfører dig i brugen af skolens kajakker, klatreudstyr, mountainbikes og overnatningsturer.

Læs mere om hovedfaget outdoor →
Kreds i store skolestue, Mie

Krop & sind eller Musik

Krop & Sind - det levende menneske // Musik - fælles rytme

Krops & Sind er for dig, der ønsker at møde din indre natur, styrke dit indre ståsted, udfolde dine potentialer, samle mod til at gå den vej, der er rigtigt for dig og opøve fysisk smidighed, udholdenhed og styrke gennem bl.a. yoga. // Musik er for dig, der ønsker at spille sammen med andre, lære rytmer og at lytte, og at blive bedre til det instrument, du måske allerede spiller.

Læs mere om hovedfagene Krop & sind eller Musik →
_MG_9537Klip

Kunst og kunsthåndværk

Linjefagene: Glas - Keramik - Smykke - Kunst. Tekstil som B-fag

Kunsthåndværksfagene er for dig, der gennem kreativ leg vil udforske glas, ler, sølv, farvelære, linoleumstryk og maleri. Du lærer dit valgte kunsthåndværks grundlæggende teknik og kreative processer i undervisning af dedikerede faglærere, der både er fine kunstnere og dygtige kunsthåndværkere.

Læs mere om hovedfaget kunsthåndværk →

Lange kurser

16 - 24 uger

Sammensæt selv dit højskoleophold og vælg mellem de mange forskellige fag inden for kunsthåndværk, outdoor, sind, køn og samfund, bæredygtigt jordbrug og byggeri, musik og gastronomi.

Se vores lange kurser →

Korte kurser

1 - 2 uger

På de korte kurser vil du fordybe dig i lige dét, der interesserer dig i fællesskab med andre: Vandring, cykelture, outdoor-aktiviteter, gastronomi, kunst og kunsthåndværk, litteratur, drømme, yoga, dans, natur og havnebyer, sang og meget mere.

Se vores korte kurser →
_MG_9876
På Bornholms Højskole får du tid til dine fag, til dine mange nye kammerater, til at bruge dine fysiske kræfter, til eftertænksomhed, til sjov og hygge, til opfindsomhed og til naturen. Du får tid til fordybelse i leret, i glasset, billedkunsten, i sølvet, i kroppen, i jordbrugets bæredygtige iværksætteri og til at outdoors adventureliv.

Bornholms Højskole arbejder som en bæredygtig skole, der tager ansvar for miljø og klima på alle planer i videst muligt omfang. Du kan være med til at skubbe på udviklingen. Om foråret er vi med til at sætte unges stemme i spil på Folkemødet.

Bornholms Højskole ligger midt i et af Danmarks smukkeste og mest fascinerende naturområder. Det indbyder til unikke muligheder for dagligt at koble undervisningen med den omgivende natur, de smukke strande og de hyggelige byer. På Bornholms Højskole har vi det hele lige her, det er ikke noget vi skal ud rejse for at finde.

Læs om livet på skolen her →
Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok