Artikel

Du kan sagtens rejse til Bornholm i 2020

Bornholm er meget mere end bare en ferie - og du kan uden problemer rejse til øen via Sverige. Opdag Bornholms enestående natur hele året. Vi har god plads til dig specielt i sensommeren og i efteråret. Vi glæder os rigtig meget til at se dig!

Du kan sagtens rejse til Bornholm gennem Sverige

Rejser du til Bornholm fra resten af Danmark, kan du uden problemer rejse i transit via Sverige til færgehavnen i Ystad, og herfra tage færgen til Bornholm. Disse rejser er undtaget fra Danmarks rejsevejledning for Sverige (se afsnit “Kan jeg rejse gennem Sverige til eller fra Bornholm?“).

Du skal ikke i karantæne i 14 dage, når du rejser til Bornholm via Sverige

Når du har været på ferie på Bornholm, og rejser hjem i transit via Sverige, skal du ikke i karantæne ved din hjemkomst. Her er der tale om en rejse mellem landsdelene. Gør du på din rejse til Bornholm ophold i Sverige, er du omfattet af rejsevejledningen for Sverige.

Opdag hvor fantastisk Bornholm er – hele året

Bornholm er ikke bare en ferie – opdag hvor fantastisk øen er. Hele året igennem. Gå på opdagelse med vores 10 forslag til spændende og mindeværdige naturoplevelser. Snyd dig ikke selv for den historiske borgruin Hammershus og den betagende udsigt over borgen og Østersøen.

Se vores video om 7 skjulte naturperler på Bornholm her:

Øen inspirerer og tiltrækker også mange kunstnere og kunsthåndværkere, og Bornholm har, som den første ø i verden, fået den prestigefulde titel ”World Craft Region”.

Bornholm har god plads på overnatningsstederne – specielt senere på året

Her på øen har vi god plads til dig. Selvom mange sommerhuse kan være booket allerede nu, så har øens hoteller og andre overnatningsmuligheder stadigvæk plads til dig. Specielt senere på sommeren og i efteråret. Se nogle af de gode overnatningstilbud her.

 

Tema:
Læs mere om, at Bornholm er mere end bare en ferie
Tema:
Få vigtig information om din rejse til og fra Bornholm her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00