Efterårsferie på Bornholms Museum

15.Oct 2018 - 20.Oct 2018

in Danish ? Translate here

Efterårsferie på Bornholms Museum, Skt. Mortens Gade.

For børn

På Bornholms Museum er der masser at se og gøre i efterårsferien. Hvad med at se godt efter på skellettet fra jernalderen? Hvem var det mon? Hvilket liv levede den døde? Det Arkæologiske Forsøgsrum, hvor man selv kan forsøge sig som arkæolog, er også åbent. Her kan man også prøve en metaldetektor.

Hvad med at gå på opdagelse i den etnografiske samling med samuraidragter, spændende congolesiske figurer og andre ting bornholmerne har taget med hjem ude fra den store verden.

Man kan også træde ind i historien i Agnes Dues stuer, som står da hun levede på Christians Ø, i den gamle købmandsbutik eller gå i skole i den gamle skolestue. I ”Den sorte skole” kan man skrive med griffel på skifertavle og skrive på den store tavle på væggen. Der er masser af anskuelsestavler, som også må bruges.

I legetøjssamlingen kan man faktisk lege med noget af det gamle legetøj! Og så har Krølle-Bølle igen været på spil… Tag et af de tre forskellige opgavehæfter og få hjælp til at finde steder og historier rundt om i Museets udstillinger. Her er opgaver for de mindste, de ikke så små og de lidt større. De er på dansk, tysk og engelsk.

Byvandring

Mandag kl. 14 er der bytur om 2. Verdenskrig. Tuen er både for voksne og større børn. På turen vil man kunne høre historien om drengen Boye, der oplevede bombardementet af Rønne i maj 1945. Turen går bla. forbi hans skole, ned i et beskyttelsesrum og forbi huset han boede i.

Særudstilling

FORLIS – FRYGTELIGE OG FASCINERENDE FOTOGRAFIER

Bornholms Museum ligger inde med en omfattende samling fotografier. Vi har udvalgt nogle fascinerende fotografier med nogle ligeså fascinerende historier bag. Forlis er fascinerende, men også frygtelige, fordi der har været menneskeliv på spil og redningsaktionerne har været vanskelige. Redningsmændene har sat deres egne liv på spil for at redde nødstedte søfolk. Nogle blev reddet i land, mens andre led druknedøden i det oprørte hav.

Det er almindelig kendt, at fiskere på Bornholm bevidst ikke havde lært at svømme. Det var lettere at lide druknedøden, hvis man ikke kunne kæmpe imod. Det er en barsk realitet, som fiskerne måtte leve med og giver forståelse for den dybe respekt de nærede for havet. Det var deres arbejdsplads, deres liv, men kunne også blive deres endeligt og der hvor deres skæbne blev afgjort.

Kom ind og oplev de mange fascinerende fotografier af forlis ud for den bornholmske kyst og historierne bag dem.

Wenn:

15
Oct

10:00 - 17:00


16
Oct

10:00 - 17:00


17
Oct

10:00 - 17:00


18
Oct

10:00 - 17:00


19
Oct

10:00 - 17:00


20
Oct

10:00 - 17:00


Priser:

Entré pris

70 kroner. Børn gratis

Adresse:

Sankt Mortens Gade 29
3700 Rønne


Tags: Geschichte, Herbst, Kinderfreundlich, Kultur, Museum, Rønne, Sehenswürdigkeit

Veranstaltungen in der Nähe

Finden Sie andere interessante Veranstaltungen auf Bornholm.

0
Sie haben keine Favoriten
Sie haben 1 Favorit
Sie haben 0 Favoriten
Schreiben Sie uns eine Mail
Skriv til os

Schreiben Sie uns eine Mail:

info@bornholm.info

Touristinformationen
Rufen Sie uns an
Rufen Sie uns an

På telefon:

(+45) 56 95 95 00