Artikel

Baderåd

Stranden har også færdselsregler - læs her TrygFondens 5 vigtige baderåd, som naturligvis også gælder, når du er på Bornholm.

Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med opmærksomhed. Derfor har TrygFonden sammen med Dansk Svømmeunion udviklet de 5 enkle baderåd, der indeholder de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du færdes på stranden. Husk strandens færdselsregler og følg de 5 livsvigtige baderåd:

  • Lær at svømme
  • Gå aldrig alene i vandet
  • Læs vinden og vandet
  • Lær stranden at kende
  • Slip ikke børnene af syne
Fortsættes efter billedet
  1. Lær at svømme
    Evnen til at svømme kan redde liv. Derfor anbefaler Dansk Svømmeunion, at så mange som muligt lærer at svømme.
  2. Gå aldrig alene i vandet
    Når I er flere sammen, kan I holde øje med hinanden. Det giver større sikkerhed for dig og dem, du bader eller svømmer med.
  3. Læs vinden og vandet
    Inden du går i vandet, er det en god idé at undersøge vandforholdene. Hvor hurtigt bliver det dybt? Blæser vinden dig væk fra land eller ind mod land? Er der store bølger? Kan du se et revlehul? Hvordan er strømmens retning?
  4. Lær stranden at kende
    Første gang du bader et nyt sted, er det vigtigt at være særligt opmærksom. Spørg de lokale eller en livredder om de lokale forhold, og om der er særlige forholdsregler, du bør kende, før du går i vandet. Måske sejler der en hurtigfærge forbi stranden, der giver bølger, som overrasker badende i vandkanten.
  5. Slip ikke børnene af syne
    Overvågning af børn er en vigtig opgave, der skal tages meget alvorligt. Du holder bedst opsyn, hvis du ikke bliver distraheret. Vær tæt nok på børnene til, at de kan høre dig, og til at gribe hurtigt ind, hvis en ulykke er under udvikling.

Generelle baderegler
Ud over de 5 baderåd gælder nogle helt generelle baderegler, som også kendes fra trafikken. Lad være med at bade, hvis du har drukket alkohol, er træt, syg eller utilpas. Råb aldrig om hjælp for sjov, og leg ikke farlige lege i vandet. Lad desuden altid promillerne blive hjemme. Alkohol og vand er en farlig cocktail.

Læs mere om de 5 baderåd fra TrygFonden her

1

Antoinette Strand

2

Arnager Strand

3

Balka Strand

4

Boderne strand

5

Dueodde strand

6

Galløkken strand

7

Hasle strand

8

Hullehavn strand

9

Kobbeå strand

10

Melsted strand

11

Næs strand

12

Nørrekås strand

13

Onsbæk strand

14

Sandkås strand

15

Sandvig strand

16

Sose strand

17

Sømarken strand

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00