Bornholm - ferie, rejser, information, booking Dansk English Deutsch
spacer spacer spacer spacer spacer
Overnatning Dine interesser Oplev Værd at vide Planlæg din tur

Seværdigheder
 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få tips, nyttig information og gode tilbud om Bornholm.
E-shop
Køb bøger, kort og meget mere i E-shoppen.
Kalender
Se her hvad der sker af arrangementer over hele øen.
Mobilsjov
Få masser af sjove oplevelser med din mobil.
Nyheder
Læs her de seneste nyheder fra Bornholm.

 

Kirker på Bornholm

Der er 22 kirker på Bornholm. Mange af dem er et besøg værd - hver på sin måde. Her skal blot nævnes nogle få af dem.

De mest kendte er naturligvis de fire rundkirker, halvdelen af alle rundkirker i Danmark. Dem kan du læse mere om på hver deres side.

Aa Kirke i Aakirkeby regnes for øens hovedkirke - og for øens ældste kirke. Herfra udgik kirkevældet i de år, hvor bispen af Lund regerede Bornholm. Bemærk især Sigrafs hovedværk, døbefonten fra slutningen af 1100-tallet.

Den yngste kirke på øen er Tejn Kirke fra 1940 - alle de øvrige regnes for middelalderlige, selvom mange senere er blevet erstattet med nye bygninger.

Østermarie Kirke blev indviet i 1891 - men den oprindelige kirke ligger stadig lige ved siden af som spændende ruin. 

Oprindelig var landkirkerne de mest prangende. Flere af bykirkerne ved kysten var reelt kun kapeller. Der er desværre ikke mange spor tilbage af disse kapeller. Det sidste, Gudhjem, blev revet ned i slutningen af 1800-tallet og blev erstattet af en ny kirke. Kun den nederste meter af murværket kan stadig ses.

Bornholm blev iøvrigt først kristent omkring år 1060. Til gengæld er der i dag - udover de 22 folkekirker - mange menighedshuse og trosretninger. Især Tejn bærer som oprindeligt fiskersamfund præg af missionshusene.

 

Ferie .bornholm.info
Kirker på Bornholm - Nexø Kirke

Bornholms Velkomstcenter  -  Ndr. Kystvej 3  -  DK-3700 Rønne  -  +45 56 95 95 00  -  email