Røgerierne på Bornholm

Du bør absolut besøge et røgeri, når du er på Bornholm. En røget sild er en klassisk bornholmsk specialitet.

Læs mere om de bornholmske røgerier her

Røgeriet er lig med smagen af Bornholm

Du finder røgerierne med de karakteristiske skorstene overalt på Bornholm og typisk som en blanding af både restaurant og butik. De bornholmske røgerier holder stadig fast i de lækre røgede sild, der for mange er lig med smagen af Bornholm.

Sol over Gudhjem - en bornholmsk specialitet
Fødevarer
Gourmet på Bornholm
Cykelrute Rønne-Hasle-Allinge
Kokkekonkurrencen - Sol over Gudhjem

Egnsretten “Sol over Gudhjem”

De lækre røgede sild er en bornholmsk specialitet og du bør ikke gå glip af egnsretten “Sol over Gudhjem”, som er røget sild med rå æggeblomme, radiser, purløg og groft rugbrød. Men prøv også den bornholmske laks, torsk, hellefisk, makrel, ål, ørred, rejer og andre røgvarer – de er bestemt værd at smage på!

Røgningen foregår med ellebrænde

Røgningen på de bornholmske røgerier foregår ved at sildene eller de andre lækre røgvarer ophænges på riste eller spid over ellebrænde. Røgvarerne placeres i skorstenen og du finder derfor store åbne skorstene på de fleste røgerier. Pincippet i røgning er, at der kun skal være gløder og røgningen skal derfor konstant overvåges.

0
Du har ingen favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00