Oluf Høst Museet

En perle af et museum i kunstnerens hjem

Oluf Høst Museet

 

Oluf Høst Museet åbnede i 1998 og er indrettet i Hedvig og Oluf Høsts smukke villa, Norresân, i Gudhjem. I vinteren 2021-22 er museet blevet gennemrenoveret for ca. 14 mio. kroner.

Oluf Høst Museet ejer en righoldig samling af Oluf Høsts malerier, som er ophængt netop dér, hvor de i sin tid blev til.

Samtidig har vi hvert år to til tre skiftende særudstillinger.

Museets eventyrligt smukke klippehave er også et besøg værd. Haven skråner stejlt op mod Gudhjems ”bjerg”, klippeformationen Bokul.

En del af haven er et gammelt stenbrud, som i sin tid leverede granit til byggeriet af nødhavnen på den anden side af Hedvig og Oluf Høsts hus. I haven vokser blandt andet figen- og morbærtræer.

I haven findes også Oluf Høsts sommeratelier samt det atelier, som Oluf Høst med tiden gav til sin søn, Ole Wiedemann Høst. Inde i villaen findes Oluf Høsts vinteratelier.

Det oprindelige kunstnerhjem har en unik beliggenhed i Gudhjem, mellem klipper og horisont – lige midt i Oluf Høsts motivverden.

 

Om Oluf Høst (1884-1966):

Oluf Høst er den eneste bornholmsk fødte kunstner i den såkaldte Bornholmerskole, der i begyndelsen af 1900-tallet forandrede dansk kunst.

I løbet af 1930erne blev han et navn. I 1933 modtog Oluf Høst Eckersberg Medaljen, den højeste udmærkelse en dansk maler kan få.

Oluf Høst udstillede også internationalt, blandt andet i New York (1927), på Biennalen i Venedig (1934) og på Verdensudstillingen i Bruxelles (1935). Udbruddet af 2. Verdenskrig satte en stopper for hans internationale gennembrud.

Oluf Høst fordybede sig i stedet i bornholmske motiver som silderøgerier, Skt. Hans bål og rundkirker, samt gården Bognemark, som han malede mere end 100 gange over 30 år.

(Efterårslandskab, 1925)

 

Udstillinger 2024

 

Allerede i sin levetid var Oluf Høst en anerkendt kunstner. I årets særudstilling  ‘Farlige forbindelser. Gudhjem – Berlin – Paris’ , der er blevet til i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum, belyser vi mødet mellem den etablerede Høst og de unge surrealistiske kunstnere, som kom til Gudhjem i 1930’erne. I sommeratelieret kan man se eller gense den stedsspecifikke totalinstallation ‘The Noise of Silence’ af den internationalt anerkendte danske billedkunstner Michael Kvium.

Social:

Information

Åbningstider denne uge:

Mandag

11:00-17:00

Tirsdag

11:00-17:00

Onsdag

11:00-17:00

Torsdag

11:00-17:00

Fredag

11:00-17:00

Lørdag

11:00-17:00

Søndag

11:00-17:00

Voksne: 95 kr.

Børn (0-18 år): 25 kr.

Grupper (20 personer eller flere): 70 kr. pr. person

 

Medlemmer af Bornholms Museumsforening har gratis entré på museet i 2024-2025 mod fremvisning af gyldigt medlemskort.

Tlf. (+45) 56 48 50 38

E-mail oh@ohmus.dk

Web www.ohmus.dk

Løkkegade 35

3760 Gudhjem

Museumsbutik
Have
Biograf
Tegnehus for børn
Særudstilling med nulevende billedkunstnere
Handicapadgang

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00