Oplev Hasle

Fiskerbyen Hasle hører i hører i høj grad med til oplevelsen af det originale Bornholm. Her er røgeri, unikt kunsthåndværk og nogle af øens største naturoplevelser.

Læs mere

Hasle, på Bornholms vestkyst, rummer så meget af det originale Bornholm, at den burde være selvskrevet for enhver oplevelse af øen.

Der er tale om en historisk fisker- og arbejderby, som har været og til dels stadig er storleverandør af fisk, kul, ler og klinker.

Byen opleves bedst med udgangspunkt i havneområdet, der summer af liv.

En menu i særklasse

Intet dufter lige så meget af Bornholm som øens 10 røgerier. Det er her, der bliver budt på egnsretten ”Sol over Gudhjem”, som består af smørrebrød med røget sild, æggeblomme, radiser og purløg.

Sammen med en øl fra Svaneke Bryghus eller en most fra Bornholms Mosteri er det en menu i særklasse.

Hasle Røgeri er det sidste bornholmske røgeri, hvor røgningen foregår på traditionel vis i åbne skorstene med ellebrænde.

Sammen med havnebadet og bystranden gør det havneområdet til en ekstraordinært hyggelig oplevelse.

Besøg Hasle Røgeri
Oplev Kultippen - Et unikt naturområde syd for Hasle

Glaskunst i verdensklasse

Udgravningerne efter ler har igennem årene været katalysator for dannelsen af et kreativt miljø i Hasle, der kan præsentere noget af det allerbedste bornholmske kunsthåndværk.

Bornholms Center for Kunsthåndværk – Grønbechs Gård byder på over 1.500 m2 udstillinger med kunsthåndværk i glas, keramik, tekstil, metal og træ.

I 2017 blev Bornholm som den første lokation i Europa anerkendt som World Craft Region af World Craft Council, den største internationale organisation for kunsthåndværk i verden.

Grønbechs Gård - starte din tur gennem det bornholmske kunsthåndværk
Besøg Erlandsen Fine Furniture Studio - smukke håndlavede træmøbler

Ferie i Hasle – tips til gode overnatningssteder

Oven for havnen ligger byens eneste hotel og flere fine ferielejligheder. Herfra kan du nyde den flotteste solnedgang over havet.

I det naturskønne område nær Hasle, finder du både et hyggeligt vandrerhjem, en campingplads og flere ferieparker. Du kan også leje et dejligt sommerhus.

Du finder en oversigt over overnatningsmuligheder her:

Ren idyl ved smykkesøerne

Blandt de største naturoplevelser på Bornholm hører søerne med de spektakulære navne Rubinsøen, Smaragdsøen, Pyritsøen og Safirsøen.

Der er tale om tidligere ler- og kulgrave, som i dag fremstår som idylliske bade- og fiskesøer.

Små hyggelige fiskerlejer

Besøg også de tre smukke fiskerlejer Helligpeder, Teglkaas og Vang samt det flotte naturområdet Vang Granitbrud, der ligger et par kilometer nord for byen. I Vang Granitbrud er det muligt at prøve kræfter med klatring og rapelling i de bornholmske klipper.

I området finder du også Danmarks højest beliggende kirke i Rutsker (130 meter over havet), hvorfra du har en fantastisk udsigt.

Oplev det storslåede Vang Granitbrud
Læs mere om lystfiskeri i søerne på Bornholm

Spisesteder og indkøbsmuligheder i og nær Hasle

Er du sulten, kan du besøge mange spisesteder i og nær Hasle. Tag på restaurant eller café eller også på et røgeri – du har valget.

Nogle af spisestederne ligger ved havnen. Her har du enestående udsigt over Marina, Østersøen og aftensolen.

I Hasle findes flere indkøbsmuligheder, supermarkeder og butikker – for eksempel hvis du vil proviantere til en længere vandretur eller cykeltur langs kysten eller inde på øen.

Mad og drikke i og nær Hasle
Her kan du shoppe i og nær Hasle

Har du brug for mere praktisk information?

Vil du vide mere om, hvad der sker i og nær Hasle? Har du brug for kort eller brochurer om Hasle og Bornholm? Så kig ind i vores webshop. Du kan også skriv dig op til vores nyhedsbrev, følg med på vores facebook-side eller kontakt Bornholms Turistinformation for at få mere nyttig information til planlægning af din næste ferie.
Få hele oversigten her
Få inspiration til events og begivenheder i Hasle og på Bornholm
Her får du hjælp
Kontakt Bornholms Turistinformation
Få Bornholm på din telefon
Download vores app og få inspiration til din næste ferie
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00