Aktiviteter for børn på Bornholm i efteråret

Start jeres efterårsferie på Bornholm med børnene her og find masser af inspiration og tips til en hyggelig og afslappende ferie i det dejlige bornholmske efterår.

Få inspiration til en perfekt efterårsferie med børnene her.

Når efterårslandskabet skifter farver er det tid til efterårshygge og kvalitetstid med børnene. I efteråret inviterer Bornholm til mange arrangementer og aktiviteter – specielt i skolernes efterårsferie i uge 42. Så pak kufferterne og eventuelt regntøj til børnene og tag på ferie til klippeøen. Bornholm inviterer til en uge, som er spækket med opdagelser, oplevelser og leg overalt på øen.

Aktiviteter på Bornholms Middelaldercenter

Bornholms Middelaldercenter åbner portene for rollespilsugen, hvor helte kæmper mod skurke, feer mod trolde og adelsmænd mod kirkefolk. Rollespilsugen kører efter nogle fastlagte regler og henvender sig mest til børn, men hele familien kan være med i spektaklet, som drejer sig om, hvem der skal have overherredømmet over den magiske ø Holmbron.

I kan også deltage i Skattejagten på Middelaldercenteret – hvor hele familien kommer rundt på Bornholm i jagten efter Eskils testamente og 5.000 års glemt viden. Saml de forskellige vidensstumper til en helhed og find ud af, hvad indholdet af testamentet går ud på.

Attraktioner
Bornholms Middelaldercenter
Skattejagt på Bornholm
Events
Rollespilsugen

Ud i den bornholmske natur med børnene

Skolernes efterårsferie og efterårets farver frister også til at tage en tur ud i naturen, men hvor skal I tage hen og hvad kan I lave med ungerne derude? Det har Naturstyrelsen svaret på! Find masser af gode forslag på udinaturen.dk.

Børnefestival i Hasle

I Hasle kan børnene opleve den super hyggelige Børnefestival – med en masse sjove aktiviteter i Hasle hallen og udenfor. Programmet byder blandt andet på kreativ workshop, klatring, rappelling og kajakroning, hestevognskørsel, åbent landbrug, rollespil og motionsløb for alle.

Halloween i Gudhjem

Gudhjem by inviterer til Halloween med gys og uhygge i efterårsferien. Du kan se græskarene rulle gennem gaderne i den bakkede by, halmballer kommer flyvende ind fra vest, heksene indtager byen og spreder skræk og rædsel sammen med de mange edderkopper, der kommer op af sprækker og kroge. Og uhyggen bliver endnu større, når kragerne stimler sammen på aftenhimlen og skygger for aftenskumringen over havet. Oplev hyggen og uhyggen – og prøv også Danmarks største halmlabyrint, så længe der er dagslys i byen.

Hele familien kan også prøve en udfordrende klatretur i 14 meters højde i Til-Tops Bornholm udenfor Rø eller hvad med et slag fodboldgolf?

Og så er der naturligvis alle de smukke rovfugle på Bornholms Rovfugleshow udenfor Nyker, dinosaurerne og sjove aktiviteter på oplevelsescentret NaturBornholm i Aakirkeby, bisonokserne i skoven Almindingen, forskellige efterårsløb, den gamle søfæstning Christiansø, biografer, svømmehaller, ridning, bowling, minigolf og alle lækkerierne … bolsjer, lakrids, chokolade, vingummi, karameller, is…

Rovfuglene

På Bornholms Rovfugleshow kan børnene opleve nogle af de største fugle, gribbe, falke, ørne, ugler m.fl. Her kan læres mere om dem, og børnene er helt tæt på fuglene i nogle forrygende opvisninger. De kan også møde steppevaranen Elsa og kongepytonen Regina, der viser udviklingen fra dinosaur til nutidens fugle.

Kunst i børnehøjde

Efterårsferiens billedskole på Bornholms Kunstmuseum byder på leg, eksperimenter og fordybelse i ’farve-og lyslaboratoriet’. I ’Børneatelier Sjymma’ kan hele familien bidrage til et stort fælles vandret kunstværk, inspireret af Inge Lise Westmans udstilling af samme navn.

Museer for alle

Bornholms Museum i Rønne har tre etager med et væld af spændende historier. Gennem et opgavehæfte, kan børnene finde interessante steder fra Bornholms historie. I den gamle skolestue kan børnene lege, at de er i ’den sorte skole’, og der kan skrive med griffel. Det er også muligt at gå på jagt efter Krølle-Bølle, og børnene kan lege arkæologer i ’Det Arkæologiske Forsøgsrum’, hvor de kan rense jord fra Lilleborg, og gå på skattejagt med en metaldetektor.

På det arbejdende keramikmuseum Hjorths Fabrik vil aktivitetsværkstedet være åbent fra mandag til fredag. Her vil det være muligt selv at prøve kræfter med leret under kyndig vejledning af en af deres dygtige keramikere. Er man mere til krudt og kugler, så kan man besøge Bornholms Forsvarsmuseum, hvor man bl.a. kan se en tysk engima-maskine og en M/24 kampvogn, som var brugt i Olsen Banden Junior filmen.

Rejs med Færgen til Bornholm

Events i efterårsferien

På Bornholm arrangeres spændende events i efteråret - se et udpluk af dem her
Attraktioner
Christiansø
Mad & Drikke
Røgerierne på Bornholm
Attraktioner
Rundkirker på Bornholm
Attraktioner
Hammershus
Vandreture på Bornholm
Attraktioner
Bornholms seværdigheder

Book overnatning til efterårsferien

Bornholm byder på mange gode overnatningssteder for børnefamilier.
0
Du har ingen favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00