Vang Pier Beach Party

Oplev en fantastisk kombination af afslapning, fede DJ’s og ikke mindst perfekte omgivelser, når der afholdes Beach Party i Vang Pier d. 15. juli 2016. Vang Piers unikke strand og klipper danner rammerne for en af sommerens fedeste oplevelser, du sent vil glemme.

10 timers musik med DJ’s fra hele landet
Tag vennerne under armen og kom til Vang Pier Beach Party, hvor der vil være 10 timers festlig musik. DJ’s fra hele landet vil fyre op for fede rytmer, der skaber den helt rette Beach Party stemning. Der vil både være etablerede navne og helt nye stjerneskud bag DJ-pulten, som alle vil gøre deres for at give dig en fantastisk oplevelse.

Beach Party i Vang Pier er som et ferieparadis
I 2012 stod den indbydende lagune og sandstrand klar ved den gamle nedlagte stenbrudshavn i fiskerbyen Vang. Dette gav nogle lokale unge ideen om at lave et event ved Vang Pier og i år er det altså femte gang, at der afholdes det unikke Beach Party event. Sidste år strømmede der omkring 1000 gæster fra nær og fjern til solskinsøens eksklusive Beach Party. Det er en unik oplevelse, hvor du føler, at du ikke er i Danmark, men nærmere på en eksotisk ferieø langt væk.

Nyd solnedgang over Østersøen til skønne toner
Kom væk fra den travle hverdag og hæng ud sammen med dem du holder af i skønne omgivelser. Dette er blot en af solskinsøens mange sommeroplevelser, hvor du kan komme ned i gear, dase på stranden, bade i Østersøen og nyde solnedgangen til tonerne fra de fantastiske DJ’s. Alt i alt er Vang Pier Beach Party en enestående kombination af skøn musik og god stemning placeret ud til Østersøen med de fascinerende klipper i baggrunden.

Aktiviteter for alle
Vang Pier Beach Party finder sted d. 15. juli fra kl. 12:00 til 02:00, hvor der ud over fed musik vil være mange sjove aktiviteter på stranden og i vandet, der indbyder til hygge og godt samvær.

Følg med på Facebook
På Facebook-siden Vang Pier Beach Party vil du løbende have mulighed for at blive opdateret omkring entré, offentliggørelse af DJ’s samt yderligere informationer omhandlende eventet.