Sensommer på Bornholm

Bornholm holder på varmen helt ind i september, så klippeøen er perfekt til dejlige sensommerdage.

Sensommeren på Bornholm er noget særligt
Den bornholmske sensommer er noget ganske særligt. Skøn, frodig og lun. Klipperne og havet holder på sommerens varme og det varer længe, før den slipper sit tag. De fleste af Bornholms sommergæster er rejst hjem og det er nu, du kan opleve det rolige og helt ægte Bornholm. For også i sensommeren, hvor de bornholmske sandstrande nu næsten er tomme men badevandet stadigvæk er lunt, kan Bornholm byde på rigtig meget.

Dejlige sensommerdage på Bornholm
Nu er årstiden inde, hvor du kan plukke en masse bær og frugt i naturen: Bornholm bugner af figner, morbær, brombær, blåbær, havtorn og masser af svampe - saml selv i skoven eller langs vandrestierne eller nyd smagen på øens mange gourmetrestauranter.

Selv om højsæsonen er ved at være over, så egner sig Bornholms fantastiske natur perfekt til alle former for outdoor-aktiviteter. Prøv wind- eller kitesurfing ved Balka - eller en guidet havkajak-tur hos GoBornholm? Desuden er der en del løb på Bornholm i sensommeren, såsom Handicap Tour de Bornholm - eller Almindings-løbet.

Klippeøen bobler af musik og sensommeren er sæson for en lang række af spændende kulturtilbud. Således arrangeres bla. Bornholm Puppetfestival / Bornholms Dukketeaterfestival i starten af september - og Bornholms Kulturuge i midten af september. Begge arragementer bør du ikke gå glip af.

Find nogle af sensommerens events på Bornholm herunder og se mange flere i vores eventkalender

Rejsen bliver billigere fra 1. september 2016
Fra og med 1. september 2016 nedsættes priserne på færgebilletterne fra Køge og Ystad med ca. 26% i gennemsnit. Det betyder, at du med billigere færgebilletter til solskinsøen har råd til endnu flere gode sensommeroplevelser på Bornholm.

Rejs billigere til Bornholm: 10 gode grunde til at rejse til øen i efteråret

Sensommeren og efteråret er en rigtig flot tid på Bornholm - og det bliver endnu flottere med de billigere færgebilletter fra 1. september 2016. Vi giver dig 10 gode grunde (plus en bonusgrund) til at rejse til øen lige nu.

Parferie i efteråret på Bornholm

Start din efterårsferie på Bornholm her og find masser af inspiration og tips til en hyggelig og afslappende ferie i det dejlige bornholmske efterår.

Aktiviteter for børn på Bornholm i efteråret

I skolernes efterårsferie 2016 inviterer Bornholm til mange sjove aktiviteter for børn. En uge, som er spækket med opdagelser, oplevelser og leg overalt på øen.

”Opdagelsesrejsen”

Tag på "Opdagelsesrejse" på Bornholm – en hel weekend med bornholmsk kultur bag facaden.

Strikkefestival på Bornholm

Oplev hyggelig og sjov Strikkefestival på Solskinsøen Bornholm næste gang fra den 1. - 4. september 2016. Tag din gode veninde, mor, moster eller ven med - det bliver fire dage med masser af kreative mennesker samlet på Bornholm.

Handicap Tour de Bornholm

Deltag i cykelløbet Handicap Tour de Bornholm - et motionscykelløb for handicappede med vægt på det sociale. Handicap Tour de Bornholm finder sted lørdag den 3. september 2016.

Bornholms Kulturuge

Hvert år i uge 38, når den bornholmske sensommer med varme og farvepragt er på sit højeste, inviterer Kulturugen til fordybelse og forkælelse med kulturbegivenheder hver dag og på hele øen.

Sider