Restaurant - Griffen Spa Hotel

Griffen Spa Hotel - Middag med fantastisk havudsigt

Det kan være svært at afgøre, om det er havudsigten eller maden, som er bedst på Griffen Spa Hotel. Hotellets restaurant vender mod vest, så ved aftentid går solen ned i vandet lige foran dig. Himlen og havet bliver farvet i de mest fantastiske farver. Dét feriebillede vil du huske på med et smil på læben i mange år. Udsigten fra restauranten på Griffen Spa Hotel er kåret som en af Bornholms 10 bedste udsigter.

Men den smukke solnedgang bliver måske overtrumfet af lækkerierne fra chefkok Claus Seest Dam. Claus har i mange år været blandt Bornholms topkokke - og han på forunderligvis formået at forny sig hele tiden samtidig med, at han mestrer det klassiske køkken til perfektion. Mange af kokkene på Bornholm andre gode restauranter er oplært af Claus, men på Griffen Spa Hotel får du chancen for at møde mesteren selv.

Bestil dit bord nu
Bestil dit bord ved at trykke på "Bestil bord" på hjemmesiden. Hvis din bestilling er til samme dag, som du bestiller, beder vi dig ringe 56 90 42 44 til os.