VINTERSOL - udstilling og "live" kunst

Galleri BANKEN i Gudhjem inviterer indenfor til udstillingen "Vintersol" med fem herboende kunstnere: Julie Høm, Tyge Axel Holm, Stig Rex Thomsen, Jo Dam Kærgaard og Cæcilie Kass Jørgensen "in-progess".
Hver fredag til og med 31. marts vil Cæcilie Kaas Jørgensen arbejde ”live” i BANKEN i Gudhjem. Cæcilie har taget imod BANKEN’s udfordring om at gå op i storformat og afprøve nye materialer og teknikker.

Oplev det sammen med unik keramik, smukke træarbejder, nye tegninger og billeder.

Julie Høm er en af øens mest skattede keramiker. Hun arbejder med mange forskellige hjemmelavede lertyper og glasurer. Hun har altid fundet det fascinerende at arbejde med naturen i form af ler, vand og ild og fænomenet fraktaler, det at former gentager sig i stort og småt, er en stor inspirationskilde.

Tyge Axel Holm arbejder med træværker, der spæner fra smykker, æsker til møbelkunst i verdensklasse. På udstillingen i BANKEN viser han nogle få udvalgte værker og hver fredag kl. 15-17 kan man gå på opdagelse i mange flere i butikken ”Tyge Axel Holm”, der ligger lige skråt over for Banken.

Stig Rex Thomsen er kunstner men også gallerist i R2 Galleri i Svaneke, der åbner igen i foråret. På ”Vintersol”-udstillingen viser Stig en række nye arbejder, der med forskellige materialer og teknikker lader kultur og natur mødes.

Jo Dam Kærgaard, har kastet sig ind i vinteren, stormene og tågen omkring øen. Med overskriften ”Al sejlads indstillet” er det blevet til nye værker, der vises sammen med tidligere på udstillingen. Jo har værksted og galleri i BANKEN og har initieret udstillingen ”Vintersol”.

Velkommen!

Tidspunkt

Fredag, 24.2.17 15:00 til Fredag, 31.3.17 17:00

Adresse

Galleri BANKEN
Brøddegade 6
3760  Gudhjem
Danmark

Kontakt

Navn på arrangør

Galleri BANKEN - Jo Dam Kærgaard

Entre

Gratis adgang.