Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2017

I 2017 afholdes Bornholms Censurerede Udstilling for nittende gang. Der er fernisering fredag d. 31. marts kl. 15.30 – 17.30 - Kl. 16.00 uddeles de to studie- og rejselegater á 5.000 kr.
Går du med en kunstner i maven. Så vær med! Måske modtager du 5.000 kr.

Maler du? Udtrykker du dig i glas? Laver du grafik, skulpturer, collager eller noget helt andet?

Hvis du har lyst til at få dine kunstværker bedømt at professionelle censorer og måske udstille dem, kan du sende ind til Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2017. Og måske kender du andre, du vil opfordre til at gøre det samme. Bornholms regionskommune tildeler et studie- og rejselegat på 5.000 kr. og det samme gør Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening; måske bliver det dig, der modtager et af dem.

Årets censorer:

Sidste år udvalgte censorerne 87 værker af 38 kunstnere, og udstillingen blev set af mere end 1000 tilskuere.

Censureringen er i år lagt i hænderne på maleren Niels Reumert, medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne, maleren Dan Thuesen, medlem af kunstnersammenslutningen Grænselandsudstillingen samt skulptøren Vibeke Glarbo, der tidligere har censureret for bl.a. Kunstnernes Efterårsudstilling og Charlottenborgs Forårsudstilling. Det er også censorerne, der begrunder og udvælger hvem der skal have de to studie- og rejselegater.

Udstillingsperioden

Der er fernisering fredag d. 31. marts kl. 15.30. Herefter er udstillingen åben hver dag mellem kl. 13 og 16 til og med søndag d. 30. april.

Tilmelding

Tilmeldingsblanket m.v. kan downloades fra Svanekegaardens hjemmeside eller rekvireres ved fremsendelse af frankeret svarkuvert til Mie Hjort, Svanekegaarden, Skippergade 6, 3740 Svaneke eller mail til booking@svanekegaarden.dk, tlf. 56 49 73 72. Sidste frist for tilmelding er 3. marts 2017.

Tidspunkt

Lørdag, 1.4.17 13:00 til Søndag, 30.4.17 16:00

Adresse

Svanekegaardens udstillingssal
Skippergade 2
3740  Svaneke
Danmark

Kontakt

Pris

25,- dog gratis for medlemmer af SKK

Navn på arrangør

Svanekegaardens Kunst- & Kulturforening