Grænsekontrol - hvad betyder det for dig?

Både Sverige og Danmark har indført midlertidig ID-kontrol ved deres landegrænser. Men det betyder ikke, at grænserne er fysisk lukkede. Og det er stadigvæk lige nemt at komme til Bornholm, som før.

I praksis betyder det bare følgende: Hvis du tager turen til (eller fra) Bornholm via Sverige eller Tyskland, så skal du huske at tage gyldig billed-ID (nationalt ID-kort, pas eller EU-kørekort) med. Erfaringerne har dog vist, at selve ID-kontrollen højst varer et par minutter, og så kan du fortsætte turen til Bornholm.

Alternativet til selv at køre turen fra København til Ystad er at tage bussen: Der er flere forskellige busruter at vælge i mellem, bl.a. starter rute 866 (Bornholmerbussen) og rute 700 (John's Turist- og Minibus) fra Bernstorffsgade lige ved siden af Københavns hovedbanegård (København H) og kører via Københavns lufthavn direkte til færgelejet i Ystad, hvorfra hurtigfærgen bringer dig til Bornholm - den samlede rejsetid til Bornholm er således knap og nap tre timer. Bemærk, at rute 700 kører ombord på færgen i Ystad og fortsætter sin rute på Bornholm via Rønne, Aakirkeby og Nexø til Svaneke.

Transport TIL Bornholm

Alle veje fører til Bornholm - sådan da. Der er i hvert fald mange måder at komme til Bornholm på - og transporten er faktisk både hurtig og nem.

Med bus til Bornholm

Tag med bus til Bornholm - det er både nemt og bekvemt.

Med tog til Bornholm

Tag toget til Bornholm - det er ligetil!

Med færge til Bornholm

Tag færgen og kom nemt til Bornholm. Bornholm er nemlig forbundet med fastlandet gennem et net af færgeforbindelser.