By- og Havemuseet Erichsens Gård

Oplev den helt særlige atmosfære samt den bornholmske by-, have- og madkultur på Erichsens Gård i Rønne.

Erichsens Gård – en oase i Rønne
By- og Havemuseet Erichsens Gård i Rønne er en lille perle af en oase i Rønnes gamle bydel. Erichsens Gård byder bl.a. på en smuk gammel have, der emmer af ro og fredfyldt stemning.

En svunden tid på Erichsens Gård
Når du besøger Erichsens Gård vil du se, at huset ligner sig selv og giver mindelser om et andet liv i en svunden tid. Nyd de fine stuer, hvor bl.a. digteren og maleren Holger Drachmann og vennen maleren Kristian Zahrtmann havde sin gang.

Køkkenregionerne
I de mere ydmyge køkkenregioner huserer damerne på Erichsens Gård. Her kan du bl.a. se, hvordan der bliver lavet dejlige pandekager, syltetøj, sennep mm.

En smuk have
I havehuset finder du en lille hyggelig udstilling. I selve haven kan du nyde en kop kaffe eller te. Medbring gerne din egen madpakke og nyd stemningen i Erichsens Gård.

Husk, at der hver lørdag kl. 11:00 er introduktion til Erichsens Gårds historie og omvisning i haven. Det er gartneren Bjarne, der går forrest, og han ved en hel masse om
hvordan Rønne tidligere var en (endnu) grønnere by, generelt om havehistorie, og at mange planter kan bruges til meget mere end blot til pynt.

Gå på opdagelse i Erichsens Gård – for børn og barnlige sjæle

Erichsens Gård er et hyggeligt sted også for børn. I år har vi fokus på alt det der kribler og krabler i haven. Lån et insektglas og gå på insektsafari.

Vi har også en lille ”skattejagt”, så man rigtig kan gå på opdagelse i husets stuer og i haven. Der er mange ting på Erichsens Gård – og mange ting, man ikke længere bruger eller nødvendigvis ved hvad har været brugt til i dag. Få et ”findeark” hos damerne i butikken og gå på jagt efter tingene på billederne. Snak undervejs om, hvad tingene skulle bruges til. Ved I det ikke, så spørg damerne eller gartneren i haven. I finder helt sikkert også andre sjove og måske spændende ting undervejs på turen.

Gratis adgang til haven

Der er fri adgang til haven mandag – torsdag 10:00 – 15:00.

Social:

Information

Åbningstider denne uge:

Entré

Voksen 18 år+

50,-

Fællesbillet*

kr. 125,-

Klippekort**

kr. 170,-

Børn og unge under 18 år

Gratis

Medlemmer af Bornholms Museumsforening

Gratis

Klippekort og Fællesbillet

*En Fællesbillet giver fri adgang til museets fire afdelinger i en uge.
**Et Klippekort gælder for ét besøg på 6 attraktioner: Bornholms Museums fire afdelinger, Bornholms Kunstmuseum og NaturBornholm for én voksen.

Museumsforeningen

Læs mere og bliv medlem af museumsforeningen her.

Kontakt

Tlf. +45 5695 0735

E-mail bm@bornholmsmuseum.dk

Web bornholmsmuseum.dk

Adresse:

Laksegade 7

3700 Rønne

Relaterede events

Herunder finder du events af samme arrangør, som du kan deltage i.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00