Bornholmske fødevarer

Madvarer som er produceret på Bornholm, står i høj kurs. Læs mere om det bornholmske madeventyr og få at vide, hvor på øen du kan få de lækre delikatesser og gourmetvarer fra solskinsøen Bornholm.

læs mere her

Bornholmske Fødevarer – kendt over hele verdenen

I over 15 år har bornholmske fødevareproducenter sat Bornholm på Gourmet-verdenskortet med alt fra øl, pasta, lakrids og andre lækre madvarer. Erhvervet er faktisk blevet så stor, at det rangerer på en fjerdeplads over øens vigtigste indtægtskilder. Varerne er kendetegnet ved en meget høj kvalitet og kan købes både i forskellige supermarkeder rundt om i landet – men kan også fås i hyggelige og autentiske gårdbutikker. Eller i Torvehal Bornholm, den store markedshal i det gamle Rønne Slagtehus, som åbnede i 2017.

Madbloggere, journalister og madanmeldere verden over har besøgt Bornholm og skrevet hjem om den nye gastronomiske tidsalder, der er begyndt på den lille ø langt ud i Østersøen. Vi giver dig et par tips til, hvad du kan få og hvor du kan få madvarerne.

En lækker steg fra Bornholm
Bornholm på flasker
Mejeriprodukter fra Bornholm
Gourmet fra din cykelsadel - Den Bornholmske Fødevarerute

gaarden tilbyder madkurser

gaarden / Bornholms Madkulturhus er Danmarks første regionale madkulturhus. Den specielle bornholmske madkultur og madhistorie står i centrum. Der tilbydes forskellige åbne madlavningskurser, guidede ture til, hvordan man kan bruge naturens planter til madlavningen og meget andet. Desuden er der også forskellige arrangementer, såsom Brændevinsfestivalen, Kirsebærsøndagen eller Æblets dag.

Magasinet Mad & Mennesker

I 2015 udkom den første udgave af magasinet “Mad & Mennesker”, som fortæller om madeventyret på Bornholm og de bornholmske fødevareproducenter. Der blev siden fulgt op med flere udgaver, som alle kan fås hos fødevareproducenterne, hos Bornholms Turistinformation rund omkring på øen – eller du kan downloade alle udgaver her på siden.

Vil du have gode lokale råvarer fra Bornholm til dit køkken?

Her kan du købe og måske endda prøvesmage bornholmske råvarer. Brug dem til at lave en lækker middag for to - eller giv dem i gave til én, du holder af
0
Du har ingen favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00